Praktiske oplysninger

Fælles opvarmning:

Den perfekte måde at starte dit løb på, er med den fælles opvarmning. Der vil være fælles opvarmning cirka 15 min. før start for deltagere på distancerne 1/5 marathon og 1/10 marathon.

 

Toiletter:

Du vil finde toiletter i start- og målområdet i Hvide Sande.

Omklædning og badeforhold:

Du vil kunne benytte Hvide Sande Hallen til omklædning, og du vil også kunne tage et velfortjent bad der. Hvide Sande Hallen ligger ca. 1 km fra start- og målområdet i Hvide Sande. Du finder Hvide Sande Hallen på følgende adresse:

Hvide Sande Hallen
Parallelvej 2
6960 Hvide Sande

Bagage: 

Du vil kunne få opbevaret din bagage mens du løber. Du skal aflevere den i en medbragt taske/pose på løbsdagen. Det kan gøres fra kl. 9.00 i bagageopbevaringen.

HUSK at påføre bagagen startnummer og navn! Bagagen udleveres efter løbet  mod forevisning af startnummer. 

Eventuelt løbetøj, som afleveres i væskedepoterne under løbet, kan afhentes i bagageopbevaringen.